ATC 2004

2.etape:

 

Etapen startede med en mountainbikerute på omkring 7km, der skulle køres igennem 4 gange. Ruten var til tider meget teknisk, hvilket viste sig at være en stor fordel for vores hold. Vi fik hurtigt distanceret de nærmeste konkurrenter, og havde ved afslutningen af cykelsektionen et hul på 7 minutter ned til de næste hold.

 

 

 

 

Næste del bestod af en orienteringssektion hvor holdet blev del op i 2 og 2. Thomas og Ole løb en længere vej omkring 2 ekstra checkpoints, hvorimod Hans Henrik og Christian gik den mere direkte vej til toppen, hvor checkpoint 3 lå, dog med mere vægt på ryggen, da de bar udstyret til den efterfølgende gletscher vandring.

 

Efter at holdet blev samlet igen gik turen ned over en smal gletscher.

Efter at have krydset gletscheren gik turen ned omkring en stor bjergsø, og herefter var det i løb tilbage til Tasiilaq. Hans Henrik gik en smule kold og Ole havde gode ben så han løb med 2 rygsække de sidste 10 km til mål.

En lang og hård dag, man følte virkelig at løbet var startet.

Vi kom i mål som nummer 4, godt 1 time og 7 minutter efter de ledende team Tscherning.